Distriktsbesøg - DGE Peter Ettrup Larsen
|
23
nov. 2026 |
||
Viborg Morgen
|
||
|
Kunsten at spille sammen
Distriksbesøg ved dirigent og DGE Peter Ettrup Larsen
Mødet afvikles på Rafiki i samarbejde med aftenklubben.
Dirigentens primære opgave er – sammen med musikerne – at omsætte komponistens noder i partituret til lyd i ”Det klingende nu”. Dirigenten skal med andre ord sætte sig ud over sig selv og fokusere på komponistens intention, eller sagt med andre ord levere ”service above self”. Men hov ... det er jo netop Rotarys overordnede slogan.
Dirigent Peter Ettrup Larsen – der også er Guvernør Elect i 1440 – giver et indblik i dirigentens univers og fortæller om, hvordan dirigentens arbejde på mange måder er et spørgsmål om at omsætte Rotarys værdier i praksis. Som dirigent har man som tommelfingerregel blot 12-15 sekunder til at overbevise orkestret om, at man er en værdig samarbejdspartner. Men hvad er det så, der sker i disse sekunder og hvordan kan dirigenten få ”medarbejderne” til ”at spille bedre sammen” uden at sige et ord? Det og meget mere, vil blive klart på aftenens møde, for det er nemlig ofte musiske færdigheder som f.eks. rytme, timing og scenisk udstråling, der er forudsætningen for, at vi sammen kan spille hinanden bedre.
Peter Ettrup Larsen er professionel dirigent med internationalt virke. Desuden var han igennem mange år lektor i direktion ved Sibelius Akademiet i Finland, hvorfra han selv er uddannet og har doktorgraden i direktion. I dag er han desuden tilknyttet Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som dirigentlærer. Peter har skrevet flere bøger, senest ’Dit kropssprog – Få tips af dirigenten’, der giver ”almindelige mennesker” tips l bedre formidling. Peter har medvirket i Den Klassiske Musikquiz på DR adskillige gange, og i den første sæson af DR TV-serien ’Maestro’, var det Peter, der som coach førte Søs Egelind l sejr, inden han deltog som dommer i sæson to. Også som komponist har Peter markeret sig med flere udgivelser og cd-indspilninger. F.eks. var det Peter, der skrev den fanfare, der åbnede Storebæltsbroen, da den begyndte at binde landet sammen, og nu har han så valgt at bygge bro i Rotary. Peter er nemlig medlem af Aalborg Søndre Rotary Klub og skal være guvernør i distrikt 1440 i 2027-28.
Læs evt. mere på: www.peterettruplarsen.dk

